DKKO Karate Sommerlejr 2025

ved Shihan Erik Bisgaard Sigvaldason medlem af WKB’s dommerkomite


Shihan Gabriel Barluenga (Spanien) 7. dan
Shihan Erik Bisgaard Sigvaldason, 7. dan
Shihan Helle Bisgaard Sigvaldason, 5. dan
Sensei Kim Ratting, 3. dan
Sensei Tommy Steen, 3. dan
og mange andre
Sommerlejren er en vigtig del af din udvikling som karateka. På en sommerlejr trænes og tænkes der karate 24 timer i døgnet. Du får god mulighed for at forbedre din tekniske kunnen og få et større indblik i karate. Deltagelse på sommerlejr indgår bl.a. som en del af gradueringskravet til de højere bæltegrader. Sommerlejren er også andet end selve træningen. Vi hygger og har det sjovt sammen. På lejren har man bedre tid til at lære hinanden at kende, end man har til dagligt i klubberne. Du vil møde og komme til at træne sammen med karateudøvere fra andre klubber og på den måde få udvidet dit karate-netværk.
Alle kan deltage uanset bæltegrad og køn. Hvis man er under 10 år, skal man dog spørge sin instruktør først.
Du får lige stort udbytte af lejren, uanset om du er begynder eller øvet karateka. Programmet er tilrettelagt så alle kan være med. Under meget af træningen deles deltagerne ind i grupper efter bæltegrad.
Lejren åbner fredag d. 5. september med ankomst kl. 18.00-19.00 og slutter søndag d. 7. september kl. 13.00. Se programmet nederst.
Det er muligt at overnatte på TK Ungdomsgård, hvis man bor langt væk fra Tuborgvej 185. Overnatningen sker på ægte japansk maner, dvs. på gulvet. Man skal selv medbringe, liggeunderlag, hovedpude, sovepose/dyne, og sengelinned. Angiv ved tilmeldingen, hvis du vil overnatte på TK Ungdomsgård. Det er muligt at låne en måtte at sove på.
Vi træner både basisteknik, katatræning og kamptræning. Træningen foregår også udendørs, medbring derfor tøj til alt slags vejr. Den intensive træning giver alle et skub fremad, som svarer til flere ugers almindelig karatetræning. Endvidere vil der være specialtræning og arrangementer, som kun foregår på en sommerlejr.
1 – 2 gier inkl. bælte
Træningsdragt
Tøj og undertøj
Toiletsager, Håndklæde
Tilmelding sker senest onsdag d. 20. august.
Ved afmelding efter 27. aug. betales det fulde beløb.
- Individ: kr. 525,-
- Familerabat - Andet familiemedlem: kr. 475.-
- Familerabat - Følgende familiemedlemmer: kr. 425.-
Der bliver fremstillet en speciel sommerlejr T-shirt. T-shirten er inkluderet i prisen. Husk derfor at angiv din T-shirt størrelse ved tilmeldingen.
kl. 19:00-21:00 Træning
kl. 7:00 Morgenmad
kl. 9:00 Træning
kl. 12:00 Frokost
kl. 14:00 Træning
kl. 15:30 Eftermiddagssnack
kl. 16:30 Træning
kl. 18:30 BBQ
kl. 7:00 Morgenmad
kl. 9:00 Træning
kl. 13:00 Afslutning
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 5. september 2025 kl. 18:00 til søndag d. 7. september 2025 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 25. august 2025 kl. 23:55
Sted
BS Karate Dojo
Tuborgvej 185, 2. sal
2400 København
Arrangør
BS Karate
Tlf. +45 28838215
info@bskarate.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser